Skip to Main Content
Jeg søger efter
hidden1hidden2
hidden1hidden2

Mål

At undersøge, om forskellige bandagetyper var forbundet med den smerte og stress, som patienter med kroniske sår oplever.

Metoder

  • Dette eksploratoriske studie blev gennemført for at identificere eventuelle forskelle på de indberettede niveauer af smerter og stress, der er forbundet med anvendelsen af atraumatiske og traditionelle bandager i behandlingen af patienter med kroniske sår.
  • Følgende psykologiske måleværktøjer blev implementeret:
    • Perceived Stress Scale (PSS)
    • State Trait Anxiety Inventory (STAI)
    • En numerisk stressvurderingsskala
  • Ved bandageskift blev spørgeskemaerne PSS og STAI læst op for hver patient, og de mundtlige svar blev registreret af et medlem af forskningsgruppen.

Resultater

  • Ud af 49 patienter med kroniske sår var 53 % mænd (n=26), og 47 % var kvinder (n=23). Alderen var mellem 38 og 95 år, og gennemsnitsalderen var 69,1 ±14,1.
  • Sårtyperne var af varierende ætiologi, og sårene blev behandlet med enten atraumatiske bandager, for eksempel Mepilex, eller traditionelle bandager såsom Biatain®* eller Aquacel®* Ag (tabel 1).

*Aquacel er et registreret varemærke tilhørende ConvaTec Inc. Biatain er et registreret varemærke tilhørende Coloplast A/S.

hidden1hidden2

Tabel 1. Sårætiologi

Sårtype Atraumatisk n(%)  Traditionel n(%)
Venøse bensår 3 (30 %) 5 (13 %)
Andre bensår 2 (20 %) 5 (13 %)
Diabetiske fodsår 1 (10 %) 15 (38 %)
Andre fodsår 4 (40 %) 8 (21 %)
Andre kroniske sår - 6 (15 %)
I alt 10 39
hidden1hidden2

Tabel 2. Gennemsnitlige scorer for psykologiske og fysiologiske smerter og stress for patienter, der fik atraumatiske og traditionelle bandager

Måleværktøjer for smerter/stress Atraumatisk  Traditionel
STAI 38,40 ± 15,62 33,1 ± 11,16
PSS 24,60 ± 10,08 22,72 ± 9,17
Smerter målt numerisk 1,43 ± 0,98* 3,66 ± 3,13*
Stress målt numerisk 2,00 ± 0,58* 3,63 ± 2,66*
Hjertefrekvens 69,11 ± 7,53 75,62 ± 14,05
Respirationsfrekvens 16,86 ± 8,17 16,09 ± 1,95
Systolisk blodtryk 125,70 ± 12,23 137,82 ± 17,03
Diastolisk blodtryk 64,22 ± 11,56 69,13 ± 12,91
Galvanisk hudrespons (GSR) 19,76 ± 5,42* 33,15 ± 16,32
Kortisol i spyt 0,13 ± 0,03 0,17 ± 0,09

*Forskellen mellem grupperne var statistisk signifikant ved p under 0,05

STAI = state trait anxiety inventory; PSS = perceived stress scale

hidden1hidden2
søjlediagram - sammenligning mellem Mepilex og andre bandager
Fig. 1. Scorer for selvrapporteret numerisk stress og smerter for patienter, der fik atraumatiske og traditionelle bandager som en del af en sårbehandling.
  • Udover de forhøjede fysiologiske indikatorer for stress hos de patienter, der fik traditionelle bandager, viste den selvrapporterede sværhedsgrad af akutte smerter og stress også flere smerter og mere stress ved bandageskift (figur 1).

  • Stressscorerne på PSS og STAI var relativt ens for patienter, der fik begge bandagetyper. De gennemsnitlige PSS-scorer var 24,60 ±10,08 for patienter, som fik atraumatiske bandager, og 22,72 ±9,17 for patienter, der fik traditionelle bandager, ud af en maksimal PSS-score på 56.

  • Patienter med atraumatiske bandager fik scorer på gennemsnitligt 34,90 ±11,41 for underliggende angst og 38,40 ±15,62 for akut angst ved bandageskift sammenlignet med patientgruppen, der fik traditionelle bandager, som fik scorer på gennemsnitligt 33,21 ±11,20 for angst som personlighedstræk og 33,31 ±11,16 for akut angst ved bandageskift ud af en maksimal score på 80.

  • Patienternes gennemsnitlige niveauer af underliggende stress var 24,60 ±10,08 (gruppen, der fik atraumatiske bandager) og 22,72 ±9,17 (gruppen, der fik konventionelle bandager) på PSS og 34,90 (gruppen, der fik atraumatiske bandager) og 33,21 (gruppen, der fik traditionelle bandager) på STAI.

  • Dette kunne tyde på, at selvom antallet af akutte episoder med smerter og stress var meget lavere hos patienter, der fik atraumatiske bandager, kan faktorer, der er forbundet med den overordnede oplevelse af at leve med et kronisk sår, bidrage til de underliggende og vedvarende følelser af stress og frygt.
hidden1hidden2
hidden1hidden2

Mölnlycke relaterede produkter

Kontakt os
Mölnlycke Afslut

Bekræftelse for sundhedspersonale

Oplysningerne på den side, du er ved at gå ind på, er kun beregnet til sundhedspersonale. Når du klikker på feltet nedenfor, bekræfter du, at du er sundhedspersonale.