Hudflænger

Sundhedssektoren har indtil for nylig i vid udstrækning ignoreret og forsømt den betydelige kliniske byrde og de høje omkostninger, der er forbundet med hudflænger, hvilket betyder, at hudflænger er blevet dårligt undersøgt, dokumenteret og behandlet. For nylig har der dog været mere opmærksomhed rettet mod hudflænger, hvilket er et udtryk for etableringen af et International Skin Tear Advisory Panel (ISTAP) og tilstedeværelsen af forbedrede sårbandager.

ISTAP definerer en hudflænge som: “Et sår, der skyldes shear, friktion, og/eller stump kraft, der resulterer i adskillelse af lag i huden, som kan være en delvis adskillelse af epidermis fra dermis) eller en komplet adskillelse (adskillelse af både epidermis og dermis fra underliggende strukturer)."  

Hudflænger plejer at være takkede og uregelmæssigt formede og i de fleste tilfælde smertefulde og lang tid om at hele.

Ætiologi

Skønt hudflænger findes på alle sundhedsinstitutioner, findes de oftest hos ældre patienter (> 65 år), enten hjemme, på sygehuset eller på plejehjem eller beskyttede boliger .

De mest almindelige anatomiske placeringer af hudflænger er arme (48 %), underben (40 %) og hænder (12 %). Mulige ætiologiske faktorer omfattede stumpe traumer som f.eks. at støde hårdt ind i ting (44 %), traumer i forbindelse med daglige aktiviteter (20 %) og fald (12 %) . Ældre personer kan ganske enkelt være modtagelige over for hudflænger på grund af kritiske eller kroniske lidelser eller på grund af utilsigtet hårdhændet behandling . Mange patienter har adskillige hudflænger  . Omkring 50 % af hudflængerne findes på bagsiden af underarmen og oftest hos kvinder .

Der er ikke mange studier, der beskriver prævalensraterne hos nyfødte, selv om hudflænger er almindelige i denne population  , den pædiatriske population eller hos patienter, der opsøger skadestuen (bortset fra patienter, der indbringes fra plejehjem). Hudflænger forekommer også hos patienter med fremskreden sygdom, som modtager palliativ behandling  og på plejehjem for blinde og svagtseende .

Risikofaktorer

Der er meget, man stadig ikke ved om risikofaktorer for hudflænger hos ældre, men de følgende seks faktorer kunne være forudsigende for udviklingen af hudflænger :

• Blå mærker
• Senil purpura
• Hæmatom
• Tegn på en tidligere helet hudflænge
• Ødem
• Manglende evne til at flytte sig uafhængigt

Egenskaber i huden kan forudsige udviklingen af hudflænger hos ældre patienter. Risikofaktorer, som der kan være en vis kontrol med, omfatter   :

• Bevægelser og fald
• Utilstrækkelig ernæring
• Polyfarmaci
• Brug af hjælpemidler
• Tage strømper af og på
• Aftagning af tape og bandager
• Blodprøvetagning
• Proteser
• Hudrens

Risikofaktorer for hudflænger hos nyfødte har primært forbindelse med medicinske livreddende udstyr på den præmature hud, som er tynd og ekstremt skrøbelig. Det er af afgørende betydning at bruge det mindst klæbende produkt, da der er formindsket sammenhængskraft mellem dermis og epidermis, som kan være mindre end bindingen mellem epidermis og et klæbende produkt , som medfører hudstripping af epidermis, når klæberen fjernes, dvs. en hudflænge.

Behandling af hudflænger

ISTAP værktøj til hudflænger er designet til at gøre det muligt for sundhedspersoner at implementere en systematisk metode til forebyggelse, håndtering og behandling af hudflænger . 

Bandagernes rolle i behandlingen af hudflænger

Vigtige prioriteter for pleje af hudflænger er at vurdere, klassificere og behandle såret korrekt, at undgå komplikationer og vælge den mest korrekte bandage, som fremmer et terapeutisk, uforstyrret miljø, der er gunstigt for den hurtigst mulige heling. Det er yderst vigtigt at vælge en bandage, der tillader fugtig sårheling, skaber en forsegling rundt om sårkanterne for at forhindre lækage og minimere maceration. Samtidig skal den omkringliggende huds skrøbelige natur respekteres . Bandager, der holder på fugten, anbefales og fås i forskellige former og størrelser, herunder bandager lavet af mesh, silikone, akrylatskum, hydrogel, calciumalginat og hydrofiber . For at undgå hudstripping skal aggressive klæb undgås i bandager til hudflænger   .

I forhold til patienternes behov skal de ideelt set have et kort hospitalsophold med så meget komfort og så få traumer på såret som muligt, mens hudflængen heler .

Sundhedsøkonomi

Brugen af hudbeskyttelse med cyanoakrylat giver besparelser i form af reducerede udgifter til bandager og brugstid sammenlignet med en daglig cyanoakrylat vaselineimprægneret gaze, hvilket har en positiv indflydelse på arbejdskraft- og ressourceudnyttelse  . Brug af cyanoakrylatbandager medfører en reduktion i omkostninger pr. hudbehandling fra USD 32,74 til USD 11,19. Sygeplejersker, der plejede patienter, rapporterede om høj tilfredshed med cyanoakrylatbandagen og udtalte, at den var nem at anvende, gav nem adgang til hudflængen og krævede færre bandageskift .

Bandagens klæb og dens indvirkning på stratum corneum eller hornlaget er centralt inden for sundhedsøkonomi især i forbindelse med ISTAP-anbefalingerne om ikke at anvende kraftige fiksatorer    . Mens silikonetape og andet avanceret medicinsk klæb kan have en højere indledende købspris sammenlignet med konventionelle klæb, har deres "skånsomhed" den fordel, at den bevarer hudens integritet, hvorved man undgår de økonomiske omkostninger, der er forbundet med hudskader fremkaldt af konventionel tape  .