Den kirurgiske behandling stopper ikke, når operationen er slut
Kan du optimere heling med din protokol for postoperative bandageskift? Den kirurgiske behandling stopper ikke, når operationen er slut. Vellykkede resultater afhænger også af den postoperative incisionsbehandling. Bandager til sårbehandling er en afgørende del af helingsligningen, fordi postoperative sår er modtagelige over for infektion og tilknyttede komplikationer.
Download konsensusdokument
Konsensusdokumentet fra Nord-Europa 2022
Traditionelle protokoller for bandageskift, som går ud på at skifte bandager efter et skema, uanset om et skift er nødvendigt eller ej, kan forstyrre sårhelingen. Dette kan forsinke helingen eller stoppe den helt, hvilket udsætter postoperative sår for kontaminering og øger risikoen for et sår med en overfladisk infektion. Protokoller for bandageskift skal ændres for at afspejle den ændrede, kliniske forståelse.
Postoperativ sårbehandling domineres ligeledes af konventionelle bandager, som typisk består af et non-woven materiale med akrylatklæb og en absorberende pude. Disse bandager absorberer ofte meget lidt, har ingen barrierefunktion og er ofte skyld i smertefulde hudskader. Denne bandagetype har været anvendt i årtier, og protokoller for bandageskift er ofte blot en konsekvens af at følge ritualistiske processer, som altid er blevet udført. Tilgangen "sådan har vi altid gjort" med hyppige bandageskift, nødvendiggjort af dårligt absorberende bandager kan føre til en kontamineringsrisiko, højere behandlingsomkostninger både hvad angår materiale og klinikertid samt forstyrret heling. Hvordan bør fremtidens protokol for postoperative bandager se ud? Hvilke krav bør der stilles til en postoperativ bandage?
Nye, postoperative protokoller for bandager for optimal heling
Dette er de spørgsmål, der blev drøftet af et team af senior kirurger, som mødtes for at diskutere udfordringerne forbundet med postoperative bandager. Deres konklusioner fra møderne blev for nylig offentliggjort som Incision care and dressing selection in surgical wounds: Findings from an international meeting of surgeons.
Kirurgteamet drøftede konceptet om uforstyrret sårheling som værende lige relevant for akutte sår som for kroniske sår. Ritualistiske bandageskift foreskrevet af eksisterende protokoller forstyrrer unødvendigt – og udgør en kontamineringsrisiko.
Kirurgteamet konkluderede enstemmigt, at postoperative bandager skiftes for ofte, og at uforstyrret heling er optimal heling. Kirurgerne var enige om, at postoperative bandageskift kun bør forekomme, når der er en klinisk relevant årsag til at gøre det, som eksempelvis:
- Gennemvædet eller lækkende bandage
- For kraftig blødning
- Ved mistanke om lokal/systemisk infektion (f.eks. lokal sårsmerte, rødme, hævelse)
- Potentiel opspringning af sår
I andre tilfælde – lad bandagen blive siddende!
Forståelse af hele patientforløbet
I relation til hindringer for uforstyrret heling drøftede kirurgerne vigtigheden af at tage hele patientforløbet i betragtning. Det er en kombination af, at klinikere skal være fuldt ud bevidste om fordelene ved uforstyrret heling og om, at evaluere helingen, patienten og bandagens tilstand i alle processens trin. Klinikere skal orientere sig om rationalet bag og fordelene forbundet med at lade bandager blive siddende. Den anden del af kombinationen af faktorer, der bidrager til bedre overholdelse af uforstyrret heling, er uddannelse. Klinikere skal dele rationalet bag og fordelene ved uforstyrret heling med patienter og være i stand til effektivt at kommunikere disse begrundelser til patienten.
Uddannelse for klinikere og patienter: Fra teori til praksis
Én ting er at tænke hele patientforløbet igennem og at forstå hvorfor, uforstyrret heling skal fremmes. Noget helt andet er at føre det ud i praksis og overbevise patienter om, at det er den bedste måde. Det vil kræve:
- Vaneændringer og tilegnelse af nye tilgange
- Ændring af måden hvorpå der observeres
- At der stilles flere spørgsmål.
Behovet for at stille flere spørgsmål kommer, når det skal besluttes, om patientens sår skal forstyrres eller ikke. Fristelsen og vanen forbundet med ritualistiske bandageskift indikerer, at du inspicerer såret efter 24 timer. Men nu skal du i gang med at stille en række spørgsmål:
- Hvorfor forstyrre og risikere kontaminering?
- Hvad kigger du efter? Du tror måske, at du kigger efter tegn på infektion, men de tegn er normalt ikke synlige før flere dage efter en kirurgisk procedure. Det, du kan se efter 24 timer, kan forveksles med infektion, men det er mere sandsynligt, at det er inflammation – en helt normal, kropslig reaktion på et traume.
- Hvor ofte skal jeg handle ud fra det, jeg kan se? Svaret er sandsynligvis "aldrig" eller "sjældent".
Meningsfulde ændringer afhænger af, om klinikere stiller disse spørgsmål om protokoller og materialer og begynder at ændre vaner, praksis og tænkning. Det er også afhængigt af, at patienterne bliver informeret om, at de skal ændre deres forventninger, og at de hjælpes med at forstå vigtigheden af uforstyrret sårheling.
En ideel protokol for postoperative bandager
Hvad er en god protokol for bandageskift? I henhold til World Union of Wound Healing Societies (WUWHS) handler det i bund og grund om følgende: Brug en bandage, der kan sidde på i lang tid. Mange af de eksisterende protokoller for bandageskift afhænger af rutine, ritual og vane. Det betyder selvfølgelig, at tingene gøres efter en foruddefineret plan, og at en ritualistisk proces følges, men det betyder ikke, at bandageskift reelt udføres, når de er klinisk nødvendige. WUWHS' anbefaling om at bruge bandager, der kan sidde i lang tid, er på baseret på følgende:
- Kun klinisk nødvendige bandageskift
- Uforstyrret heling
Protokoller og præferencer for bandageskift er forskellige. Denne ekspertgruppe blev enig om, at uforstyrret sårheling er vigtig og lettere at opnå, når man i mindre grad forlader sig på protokoller for ritualistiske bandageskift. "Ritualisme" i forbindelse med bandageskift identificeres som et omfattende problem inden for sårbehandling og tilsidesætter individuelle patienters behov og præferencer. Dette er særligt gældende for postoperative incisionssår, hvor der kan være eksisterende protokoller, der ikke tager højde for individuelle, kliniske behov. Incisionsbehandling er et område med særlige bandagebehov. Følgende skal overvejes:
- Individuelle behov og præferencer
- Såret, dets type og tilstand
- Passende valg af bandage, da bandager, der kan sidde i lang tid, er designet specifikt til at blive siddende i flere dage
Udover protokolændringer skal der også ske en ændring af tankegangen for at gøre uforstyrret sårheling til en prioritet i den postoperative sårbehandling. En ændring af tankegangen kan også kickstartes ved at stille spørgsmål til "sådan har det altid været" og til hvad du, som kliniker, gør lige nu, når du overvejer et potentielt unødvendigt bandageskift baseret på en utidssvarende protokol:
- Hvad er protokollen for bandageskift?
- Hvor ofte har du handlet ud fra, hvad du har set i din postoperative inspektion?
- Er der tegn på, at noget ikke er, som det burde være (har der før været tegn, eller foretog du udelukkende en undersøgelse baseret på protokollen)?
- Hvilken rolle spiller bandager – og uforstyrret heling – i at reducere sår med overfladisk infektion?
- Kan et bandageskift øge kontamineringsrisikoen?
Uforstyrret sårheling er mulig, når man er rustet med nye rationaler til beslutningstagning om bandageskift koblet med både en ændret protokol og støtte fra materialer i form af postoperative bandager, der kan sidde i lang tid. Det vil hjælpe med at reducere omkostninger – og vigtigst af alt – så vil det give patienterne bedre resultater.
Mepilex Border Post-Op
Alt-i-en postoperativ bandage med ekstra fleksibilitet af hensyn til patientens mobilitet
Få mere at vide om bandagen
