Ar er skæmmende og kan forstyrre hudens normale funktion. Skæmmende ar dannes der, hvor såret har haft vanskeligt ved at hele, eller hvor der har været længevarende infektion  ¹. Fortsat fibrose i huden fører til ardannelse og eventuelt vansiring som et resultat af progressiv aflejring af matrix. 

• Hypertrofiske ar ses i omkring 50 procent af alle operationssår og mere end 50 procent af helede, dybe brandsår. De er normalt røde, hævede og kløende og forekommer inden for sårets grænser.
• Selv om keloide ar synes meget lig hypertrofiske ar, breder de sig ud over det oprindelige arvæv: Keloider ses hos alle mennesker, men forekommer 15 gange hyppigere hos patienter med mørkere hud. For sår i højrisikogrupper er forekomsten af keloide ar ca. 10 procent. 
• Ar i forbindelse med kontrakturer er særligt svære og forekommer ofte efter tab af store hudområder, fx efter forbrændingsskader, epidermolysis bullosa. Desuden ses arrene i dårligt flugtede kirurgiske sår, der ikke svarer til Langers linjer. Disse ar får hudens kanter til at trække sig sammen og påvirke de tilstødende muskler og sener, så de begrænser normal bevægelighed. I nogle tilfælde er der behov for z-plastik eller hudtransplantation.
• Brede ar forekommer, når kirurgiske sår bliver strakt på grund af spænding i huden i forbindelse med helingsprocessen. De er normalt blege, flade, bløde og symptomfri, men kan være æstetisk generende  ¹.

Silikones rolle i behandling af ar

Topiske lag af silikone gel er blev brugt med godt resultat i over 20 år til behandling af hypertrofiske og keloide ar  ²  og støttes af adskillige kliniske vurderinger og internationale kliniske anbefalinger om arbehandling  ³. 

Mepiform^®, en blød arbandage af silikone med Safetac^®, er blevet evalueret i en række studier med behandling af hypertrofiske ar:

• Saulsberry et al  ⁴ rapporterer om 4 tilfælde, hvor Mepiform blev anvendt til arbehandling efter kirurgiske indgreb og brandsår. Patienterne bar bandagen i mindst 6 måneder og deres mobilitet var ikke begrænset af den. Gennem hele perioden bevarede bandagen sin form og blev siddende på under kompression, uden at kanterne rullede. Arrene, der oprindelig var hyperpigmenterede, vendte tilbage til en mere normal pigmentering og blev glattere og mere fleksible.

• Middelkoop et al  ⁵  fandt, at brugen af Mepiform var forbundet med en betydelig forbedring af hypertrofiske ar i et studie, der involverede 12 patienter.

• Cain et al fandt i et observationsstudie,  ⁶  at Mepiform kunne hjælpe med at forbedre patienternes compliance, samtidig med at det forbedrede arrets kvalitet og patientens komfort. (Studiet blev gennemført for at vurdere Mepiforms effektivitet på ar efter brandsår og andre traumatiske ar hos både pædiatriske og voksne patienter (n=87) i ambulant behandling.)

• Disse resultater er afspejlet i Forest-Lalandes casestudievurdering af Mepiform  ⁷.

• I Majans randomiserede, kontrollerede studie  ⁸ af 11 patienter med postoperative hypertrofiske ar blev deltagerne tilfældigt tildelt til behandling med Mepiform eller ‘ingen behandling’. Patienter, der blev behandlet med Mepiform, viste større og hurtigere forbedring målt på Vancouver Scar Scale end patienterne i den gruppe uden behandling. Forfatteren konkluderede at Mepiform tilfører en ekstra værdi sammenlignet med ikke-klæbende bandager af silikonegel. Det skyldes, at Mepiform er selvklæbende og begrænser skaden til stratum corneum ved aftagning.

• I 2006 påviste Meuleneire, hvordan tidlig anvendelse af Mepiform forhindrede ardannelse ved en kraftig flænge i panden hos én patient  ².

• Philandrianos et al rapporterede om, at Mepiform blev anvendt med godt resultat til behandling af ar efter brystoperationer  ⁹