Eskos historie
Hvert år får op til 55.000-80.000 patienter i Finland tryksår, bedre kendt som liggesår. Op til 23 % af hospitalspatienterne lider af tryksår1. Især længerevarende sengeliggende patienter, eller personer med begrænset mobilitet risikerer at få tryksår. Alle kan risikere at få tryksår, og risikoen øges ved operationer med varighed over 4 timer.
Det mest almindelige er, at sårene opstår på hælene eller omkring halebenet. Tryksår er blandt de ti sygdomme med de største omkostninger og koster staten hundreder af millioner euro om året2. I sundhedsvæsenet er det muligt at gribe ind i forekomsten af tryksår ved at følge forebyggende protokoller og samtidig øge bevidstheden om tryksår.
Esko Janhunen er pensionist og bor i Rovaniemi, Finland. Han blev invalid under en opvisning i klovnegymnastik i 1990 og endte i en ond cirkel af tryksår.
"Jeg er 66 år og sidder i kørestol, og har gennemgået fem store tryksårsoperationer de sidste ti år. Jeg er lammet, min krop er følelsesløs fra kravebenet og ned. Nogle af musklerne i hænderne er også ude af funktion. Jeg modtog en masse information om tryksår lige efter ulykken. På hospitalet fik jeg en billedbog med forfærdelige tryksår, og de fortalte mig, at hvis du ikke passer på din hud, vil din bagdel være fuld af tryksår. Jeg havde ingen problemer de første tyve år, men så begyndte det for alvor.
En arbejdsdag endte med, at jeg pludselig fik høj feber, og da jeg vågnede om morgenen, var sengen fuld af mærkelig pus. Pusset kom fra et lille hul ikke større end et nålestik på balden. På skadestuen fik jeg konstateret et stort tryksår og fik forbud mod at sidde, mens jeg ventede på operationen. Det hele kom som en overraskelse. Jeg var vant til et liv i kørestol, og jeg kunne holde ud at sidde på min bagdel en hel dag.
Det første tryksår gjorde, at jeg blev syg og sengeliggende i fem måneder. Først derefter kunne jeg igen sidde i kørestol og bevæge mig blandt mennesker. Under operationen blev det hul, der var dannet i musklen, renset helt ind til sædebenet. Hullet blev derefter skyllet med forskellige væsker i flere uger, og til sidst opereret flere gange. Derudover fik jeg endnu et langt siddeforbud.
Efter operationen blev sædepuden på min kørestol ændret fra en gelfyldt til en luftfyldt tyk pude. Derudover blev min seng forsynet med en trykfordelende madras. Efter to år vendte tryksåret alligevel tilbage. Der gik igen et år, og problemet flyttede til venstre balde, som nu er blevet opereret tre gange. Hver gang har ”mit liv været sat på hold” i fire til seks måneder. Ud af ti år har jeg brugt i alt to år liggende i sengen som patient ".
"Den største medvirkende årsag er nok, at jeg er blevet ældre. Jeg fulgte nøje sundhedssystemets anvisninger, men alligevel overraskede tryksårene på bagdelen mig. De lammede og følelsesløse sædemuskler er begyndt at svinde ind og kunne ikke længere modstå trykket fra sædebenene som før. Nu har jeg reduceret tiden jeg sidder til et minimum. Desuden har jeg anskaffet mig en elektrisk kørestol, og i den kan jeg ligge ned, hvis det er nødvendigt. Nu har jeg ikke haft nogen problemer i tre år.
Sundhedsvæsenet og de mennesker, der lider af tryksår, skal vide, at trykket regelmæssigt skal fjernes fra risikoområder. Ifølge vejledningen skal du løfte dig op mindst femten sekunder fra kørestolen en gang hver kvarter for at blodet kan cirkulere igen. De fleste mennesker har stærke hænder og kræfter til at gøre dette, men det er ikke muligt for alle. Derfor er det vigtigt at få elektriske kørestole, hvori du nogle gange kan ligge ned eller endda stå med.
Udfordringen er selvfølgelig prisen. Der kan dog være en ændring på vej, da min ven og jeg er ved at udvikle en manuel kørestol, hvor selv en person med svage kræfter nemt og regelmæssigt kan løfte bagdelen fra stolen. Det vigtigste er regelmæssigt at lette trykket på balderne og øge aflastningsintervallet, efterhånden som man bliver ældre."
Artikel skrevet af Mikaela Katro, og den er oprindeligt offentliggjort på kansanterveys.fi siden.
- Demarre L, et al. The cost of prevention and treatment of pressure ulcers: a systematic review. Int J Nurs Stud. 2015 [cited 14 Sep 2017];52(11):1754-1774. URL: doi: 10.1016/j.ijnurstu.2015.06.006.
- Lääkärilehti 46/2014