Zlatko Rihter udnævnt til ny CEO for Mölnlycke
Zlatko Rihter er blevet udnævnt til ny præsident og administrerende direktør for, Mölnlycke Health Care AB, en virksomhed der leverer medicinske løsninger.
Zlatko Rihter er svensk statsborger og nuværende præsident og administrerende direktør for det svensk baserede CellaVision, en markedsledende leverandør af digitale løsninger til medicinsk mikroskopi inden for hematologi, opført på Nasdaq Nordic.
'Vi er meget glade for, at Zlatko Rihter kommer til Mölnlycke. Han kommer med solid viden fra medicoindustrien og har vist stærke resultater med vækst baseret på innovation og kundefokus,' siger Gunnar Brock, formand for Mölnlycke.
Zlatko Rither har bred erfaring fra sundhedssektoren efter at have tilbragt mere end 20 år i industrien. Før han kom til CellaVision i 2015, besad Zlatko Rither stillingen som EVP salg og marketing hos ORIGIO, samt som præsident for GBU Chronic hos Gambro og Director Patient Handling Product Division hos ArjoHuntleigh.
Zlatko Rihter’s startdato som præsident og administrerende direktør hos Mölnlycke er stadig ikke bekræftet.
'Jeg er meget stolt over at starte hos Mölnlycke, en virksomhed jeg har beundret i løbet af årene. Jeg tror, at med min erfaring fra branchen og forskellige operationelle roller i forskellige virksomheder, kan jeg bidrage til Mölnlycke's success,' siger Zlatko Rihter.
For yderligere information, kontakt venligst Jenny Johansson, Corporate Communications,
+46 739 41 29 23, eller jenny.johansson@molnlycke.com
Om Mölnlycke
Mölnlycke er en markedsledende leverandør af medicinske produkter og løsninger, der hjælper sundhedspersonale til at opnå de bedste patientmæssige, kliniske og økonomiske resultater. Vi udvikler og leverer produkter og løsninger til brug ved sårbehandling, forebyggelse af tryksår og infektioner og ved operationer.
Mölnlycke beskæftiger ca. 7,800 medarbejdere. Virksomhedens hovedkontor er i Göteborg, Sverige og vi opererer i mere end 100 lande verden over. Siden 2007 har virksomheden været en del af Investor AB, en engageret ejer af høj-kvalitets, globale virksomheder, der blev grundlagt af Wallenberg familien i 1916. For yderligere information, besøg www.molnlycke.com.