Mölnlycke offentliggør sin integrerede Årsberetning for 2022
Mölnlyckes målbevidsthed om altid at sætte kunder og patienter i første række gjorde 2022 til endnu et succesfuldt år, hvor vi nåede en organisk salgsvækst på 8,4 %. Få mere at vide om Mölnlyckes resultater og præstation i den integrerede Årsberetning for 2022, der er udarbejdet i overensstemmelse med Global Reporting Initiative (GRI) og offentliggjort i dag på www.molnlycke.com.
"Vi har fokuseret på organisk forretningsvækst sideløbende med implementeringen af vores nye kundefokuserede strategi med bæredygtighed og digitalisering som kernen. På trods af et hårdt makroøkonomisk miljø lykkedes det os at være tæt på vores kunder og at vokse yderligere og vinde markedsandele i tre ud af fire forretningsområder," siger CEO Zlatko Rihter.
Sårbehandling, som er Mölnlyckes største forretningsområde, oversteg for første gang 1 milliard euro i salg takket være en organisk vækst på 10 %.
I årets løb øgede Mölnlycke sine ambitioner om at blive en global leder inden for bæredygtig sundhedspleje, herunder en forpligtelse til at blive en net-zero-virksomhed inden 2050, i henhold til Science Based Targets Initiative (SBTi)-organisationen. WeCare-køreplanen for bæredygtighed definerer, hvordan virksomheden integrerer bæredygtighed i sit daglige arbejde, og i løbet af året blev der defineret kort- og langsigtede bæredygtighedsmål for alle forretningsområder og virksomhedsfunktioner.
Højdepunkter blandt vores resultater for 2022 omfattede:
- En samlet nettoomsætning på 1.828 mio. EUR (1.686 mio. EUR i 2021)
- EBITDA på 476 (486) mio. EUR
- Organisk salgsvækst på 8,4 % (når engangssalget af personlige værnemidler fraregnes)
- 10 % mindre udledning af drivhusgasser i hele værdikæden sammenlignet med 2021
- 51 % af det samlede elforbrug kom fra vedvarende energikilder
- 80 % (77 %) i indeksmålingen for medarbejderengagement
- 44 % (38 %) kvindelige ledere på direktørniveau og derover.
Download Mölnlyckes Årsberetning for 2022
For yderligere information, kontakt venligst
Magnus Nordberg
Corporate Communications & IR Manager
E-mail: magnus.nordberg@molnlycke.com
Tlf.: +46 739 412998